Lyddæmpende billeder – Hvad er det?
Akustikbilleder er lyddæmpende billeder, der anvendes til at nedsætte efterklangstiden i et lokale og dermed dæmpe baggrundsstøjen i hjemmet.
De lydbølger, der opstår som refleksioner mellem hårde parallelle flader, skaber et ubehageligt ekko, der forringer lydkomforten i rummet. Eksempelvis 2 gipsvægge eller gipsvægge og glaspartier. Man kalder disse lydbølger for ’stående lydbølger’, fordi de i lang tid bliver ved med af blive ’transporteret’ mellem de hårde flader. Det er bl.a. disse lydbølger, der skaber en lang efterklangstid i rummet, og som gør, at man føler, at det ’runger’ i lokalet. Stående lydbølger kan heldigvis kraftigt reduceres eller endog dæmpes helt ved hjælp af lyddæmpende billeder. Grundet deres effektive lydabsorbenter, ’dræber’ lyddæmpende billeder lydbølgerne, når disse rammer billedet.
Hvad er lydabsorption?
’Lydabsorption’ er et af de helt centrale begreber, når man taler om lyddæmpning i hjemmet. Lydabsorption udtrykker, hvor godt et materiale er til at optage den lyd, der rammer det pågældende materiale. En kraftig akustikplade består normalt af et porøst materiale som f.eks. mineraluld, der optager næsten hele lydenergien. Man siger derfor, at en god akustikplade har en god lydabsorption.
Hvordan virker lyddæmpende billeder?
Når lyd rammer en overflade, går noget af lyden ind i fladen og absorberes. Samtidig kastes noget af lyden tilbage – reflekteres. Hvis al lyd går ind i fladen og absorberes, har materialet en absorptionsfaktor på 1. Hvis al lyd reflekteres, har materialet en absorptionsfaktor på 0. En kraftig mineraluldsplade af den type, som vi udelukkende anvender på vores lyddæmpende billeder, har eksempelvis en absorptionsfaktor tæt på 1, mens en hård overflade af beton har en absorptionsfaktor tæt på 0.
De mest effektive løsninger til akustikregulering kategoriseres som ’klasse A’ absorbenter. De er særligt effektive til at absorbere lydbølger i frekvensområdet 125-4.000 Hz. Det er i dette område, at man finder lydbølgerne fra trafik, tale, radio/tv, mobiltelefoner og musikinstrumenter. Vores lyddæmpende billeder er naturligvis “klasse A”.
Kontakt os
Vi hjælper gerne med at beregne hvor mange og hvor store lyddæmpende billeder, du har brug for til at forbedre akustikken i dit hjem.
Kontakt os på info@akustikbilleder.dk eller ring på 21 59 30 20 for en dialog og et uforpligtende tilbud.
Kvaliteten af vores akustikbilleder
Vi anvender udelukkende lyddæmpende akustikplader klassificeret som ‘klasse A’ til vores akustikbilleder – den bedste lydabsorption på markedet!
Lyddæmpende billeder anvendes derfor til effektivt at kontrollere lydniveauet i et lokale og skabe behagelige omgivelser. Dette gør, at man let kan føre en samtale, koncentrere sig og arbejde effektivt uden støjrelateret irritation eller stress. Lyddæmpende billeder nedbringer efterklangstiden (ekko) og modvirker, at lydniveauet udarter sig til en negativ spiral, hvor alle taler højere og højere for at blive hørt indtil alle ’råber i kor’.
Blot et enkelt eller to lyddæmpende billeder i den rette størrelse og med den rette placering kan have stor effekt på støjreduktionen i hjemmet. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at beregne, hvordan støjniveauet i dit hjem kan forbedres med lyddæmpende billeder.